onsdag den 22. januar 2014

Kæmpe cookies med 3 slags chokolade

For et par uger siden eksperimenterede vi lidt med cookies. Det blev til kæmpe store knasende sprøde, og alligevel med bid i, kager.. Lækre søde cookies med masser af chokolade og en snert af salt op mod alt det søde. Prøv dem!

 
 
 
Til ca. 12 kæmpe cookies skal du bruge:

300 g sukker
150 g smør
300 g hvedemel
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
2 æg
2 tsk. salt
75 g god hvid chokolade
75 g god mørk chokolade
75 g Valrhona Dulcey chokolade - kan selvfølgelig erstattes af mælkechokolade

Smørret røres blødt, og blandes med sukker. Æggene røres i. Mel, vanilje, salt og bagepulver blandes i en skål. Chokoladen hakkes groft.
Melblandingen vendes i smørblandingen, og til sidst vendes chokoladen i.
Sæt store toppe på bagepapir med to skeer. Der kan være 5-6 cookies pr. plade.
De bages ved 220 grader i 6-8 minutter, eller indtil de er sprøde, lysebrune og knasende i kanten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar