fredag den 2. august 2013

Grydekylling med sommersalat og hjemmelavet agurkesalat


Grydekylling eller mormor kylling med hjemmelavet agurkesalat, nye kogte kartofler og brun sovs, er vist populært hos de fleste. Vi havde en kylling i fryseren, og den blev lavet på gammeldags maner med en sommerlig salat til.

Kyllingen er lavet efter Karolines opskrift. I stedet for rabarberkompot, lavede jeg en frisk salat med masser af frugt i. Og selvfølgelig hjemmelavet agurkesalat


Salaten bestod af følgende:

3 brede skiver vadmelon skåret i tern
1 håndfuld rengjorte blåbær
1 stor håndfuld bølgede ærter
1 pakke Appetina ost (eller anden feta-lignende ost)

De 4 ingredienser blandes i fad og serveres kort tid efter.



Agurkesalat:

1 agurk
2 dl eddike
1 dl vand
5 spsk sukker
1 tsk. salt
lidt peber

Skær agurken i helt tynde skiver. Kog en lage af eddike, vand, sukker, salt og peber.
Når sukkeret er opløst hældes lagen over agurkerne, som herefter sættes på køl. Salaten bliver bedst, hvis den får lov at trække 12-24 timer inden servering



Ingen kommentarer:

Send en kommentar