torsdag den 1. august 2013

Hjemmelavet syltetøj - det er nemmere, end man tror

Jeg har været så heldig at få tilbudt ribs, solbær og stikkelsbær friske fra buskene  - det det siger man jo ikke nej til.
Derudover har mine forældre i år haft de flotteste kirsebær i deres have, så fryseren er nu fyldt godt op med lækre sager.

 
Nogle af bærrene er brugt til syltetøj - og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke er noget, der tidligere er forsøgt her i huset.

Udfaldet blev faktisk rigtig godt. Der blev lavet 3 forskellige variationer:
Solbær med vanilje, ribs og kirsebær og til sidst ribs, rabarber og stikkelsbær.


Jeg valgte den nemme løsning - syltesukker!

Dansukker har lavet en sukkerversion, der egner sig til syltning, da der både er sukker, konservering og stivelse i.
Det er rimelig enkelt at bruge. Man tager blot en del bær og en del sukker + en smule vand. Dette koges sammen nogle minutter til sukkeret er opløst, og herefter kan syltetøjet hældes på rengjorte glas.

Som sagt lavede jeg 3 versioner.

Solbær - vanilje: en del solbær + en del syltesukker. Koges op med lidt vand og vaniljekorn = super lækker blanding og perfekt til en god brie.

Ribs - kirsebær: 1/2 del ribs + 1/2 del kirsebær + 1 del syltesukker. Koges op med lidt vand = Rigtig, rigtig god smag med den syrlige ribs og den dybe, søde kirsebær. Passer godt til en dessert eller til en god ostemad

Ribs - rabarber - stikkelsbær: 1/3 ribs + 1/3 stikkelsbær + 1/3 rabrber + 1 del syltesukker. Koges op med lidt vand = God smag til den søde side. Næste gang vil jeg putte lidt mere ribs i, så den bliver knap så sød, men smagen er god. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar