Ja altså -det var bare så hyggeligt for os alle, så vi blev der i 2,5 time, kom alt for sent hjem, men alle havde en super hyggelig dag!
Vi kom hjem med ovenstående: øl, mel, maltøl eddike, rødbeder, chaithe og honning med smag af kanel, ingefær, kako/mint og lakrids.
Vi valgte at tage til Sall uden for Hammel, hvor der ligger et økologisk fritidslandbrug med gårdbutik.
Der var halmborg, hvor både børn og voksne kunne kravle igennem og ovenpå, åbent drivhus til inspiration, tur med traktor og vogn ud på marken til køerne og flere andre småaktiviteter.
Derudover var der gårdens egne lækre gårdbutik Viktualia, der solgte øko pasta, the, mel, sæbe, hjemmeavlet kød, øl, brændevin, loppefund og meget meget mere. Et super hyggeligt sted!
I dagens anledning var der indrettet cafe i laden, hvor man kunne købe koldt hævede boller, varme vafler, kager, kringle, varm chili con carne, øko smoothie og andre småting til yderst favorable priser.
Der var andre udstillere, der solgte honning med forskellig smag, smykker, hjemmeavlede forskellige rødbeder og kartofler og planter.
Jeg er overtalt - vi skal helt sikkert af sted næste år igen:-)
Her kommer lige lidt billeder fra begivenheden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar