onsdag den 30. oktober 2013

Chokoladekage med æblegrød - saftig, letsyrlig og superlækker

Ja, det lyder lidt skægt med æblegrød i en chokoladekage, men det bliver faktisk ret godt. Æblegrøden erstatter i dette tilfælde fedtstof, men jeg vil alligevel ikke kategorisere det som en sundere kage, grundet mængden af sukker:-)

Til en almindelig bradepande skal du bruge:
325 g mel
450 g sukker
90 g kakaopulver
250 g æblemos
520 g kærnemælk
3 tsk natron
2 tsk salt
2 tsk vaniljesukker
2 æg
Evt 50 g hakkede nødder

Bland først de våde ting sammen, og derefter de tørre ting. Derefter piskes det sammen i en stor skål. Jo længere tid man pisker, jo mere luftig bliver kagen.
Kagen bages 35-40 minutter ved 180 grader.

Jeg har pyntet med forskellige chokoladeknapper, der blev lagt på da kagen var helt varm, og derfor smeltede sammen. Derudover er der pyntet med frysetørret brombær og sådan noget sølvfarvet sukker:-)

En rimelig simpel kage, der smager rigtig, rigtig godt. Den er saftig, let syrlig, blød med masser af smag. Og så kan pynten jo varieres i en uendelighed.

God fornøjelse:-)

fredag den 11. oktober 2013

Chokolademuffins med flødebolletop

I lørdags ville jeg forsøge at bage flødebollemuffins. Derfor fandt jeg yndlingsopskriften på muffins og ville så bare bruge en æggehvide/sukker blanding på toppen, der skulle overtrækkes med chokolade.

 
Meen. Flødebolletoppen blev desværre ikke helt som den skulle være, da vi ikke fik alle sukkerkorn opløst, inden skummet blev pisket op. Og da jeg forsøgte at overtrække toppen, faldt den første direkte af og ned i chokoladeskålen:-) Så jeg tog en hurtig beslutning -brugte det lidt mislykkede topping alligevel, og pyntede med chokolade og frysetørrede hindbær. Lidt knasende top, men de var flotte, og selve kagen smagte fantastisk.

Chokolademuffins: ca. 12. stk.

2 dl. mel
2,5 dl. sukker
1 dl. cacao (pulver)
1/4 tsk. salt
1 tsk. vanilje
1 letpisket æg
1 1/4 dl. kærnemælk
0,75 dl. solsikkeolie
1 1/4 dl vand

Bland først alle de tørre ingrdienser sammen. Derefter blandes de våde ingredienser, og det hele pisks godt sammen. Hæld dejen i muffinsforme og bag dem 15-20 min. ved 175 grader. Lad kagerne køle af, inden toppen sættes på.

Topping:
6 past. æggehvider
850 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
saft fra 1 citron

Bland alle ingredienser i en rustfri skål, og sæt derefter skåle over et vandbad. Rør i massen indtil alt sukker er opløst. Det er virkelig vigtigt, at de hele opløses!
Pisk derefter massen til skum, og pisk til den er kølet ned.
Brug en stor, rund tylle til en sprøjtepose, og lav toppe på alle muffins. Sæt derefter kagerne i køleskabet, til de er kølet helt ned.
Hvis du vil overtrække hele toppen med chokolade bagefter, skal du ca. bruge 350 g. Hvis de blot skal pyntes, skal du bruge ca. 200 g.

God fornøjelse:-)

søndag den 6. oktober 2013

Quesadillas med fyld og ærtepesto

Quesadillas er to tortillas lagt sammen med fyld, revet ost og bagt på panden.
Det er en nem, hurtig aftensmad, der kan serveres med forskelligt tilbehør. Vi spiste det med ærtepesto, og det fungerede rigtig fint sammen med.


Til 4 personer skal du bruge:

Quesadillas
6 fuldkornstortillas
1 finthakket løg
2 peberfrugter skåret i tern
4 tomater - renset for kerner og skåret i tern
Ca. 200 g revet ost
1 pk. Parmaskinke
Salt/peber
Olivenolie

Svits løg, peberfrugter og tomater i en gryde i lidt olie og smag til med salt og peber.
Hæld lidt olie på en pande. Læg 1 tortilla på panden, fordel lidt af løg/peber/tomatblandingen på, drys med revet ost og slut med list skinke. Læg derefter en tortilla på toppen. Steg til osten er smeltet og vend de sammenlagte tortillaer, så de også steges på den anden side. Gør dette med alle 3 sæt, og skær i slices inden servering.

Ærtepesto

100 g ærter
40 g parmesan
 1 fed hvidløg
15 g. salte mandler hakket i stykker
Salt/peber

Blend alle ingredienser groft. Smag til med salt og peber og server til de varme quesadillas.

onsdag den 2. oktober 2013

Havtornmarmelade med hyben

Yes, vi fortsætter havtorn temaet:-)

Nu er det havtornmarmelade med hyben.
 

 

Du skal bruge

500 g rensede, skyllede havtorn
Ca. 300 g rensede, skyllede hyben - skåret i små stykker
Ca. 300 g. syltesukker

Læg havtorn i en gryde, og hæld vand i til det lige nøjagtig dækker bærrene. Kog derefter bærrene ca.15 min, og sigt bær og væde igennem en si. Hæld den rene saft tilbage i gryden og tilsæt hyben og sukker. Kog det op, og hæld til sidst marmeladen på rene skoldede glas.

Marmeladen smager fantastik til en god ost.
 

tirsdag den 1. oktober 2013

Havtornmarmelade med æble og vanilje

Lige nu er det sæson for havtorn - det lille orange bær, der vokser tæt på havtornbuskens grene. Grenene er fulde af bær - og pigge - så man skal lige huske handsker og havesaks, når man går på jagt:-)
Det er dog jagten værd! Bærrene er meget smagfulde og har en passionsfrugt lignende smag, der ikke findes i andre danske frugter og bær. Derudover har havtorn den mest fantastiske orange farve og er smaskfulde af C-vitaminer.
 
 

 
Til 1 portion marmelade med havtorn og æble, skal du bruge følgende:

500 g havtorn - rensede og godt skyllede
Ca. 300 g. syltesukker
2 vaniljestænger
4 æbler skåret i små tern

Læg havtorn i en gryde og fyld vand på, så det lige nøjagtig dækker bærrene.
Kog bærrene ca. 15 min, og hæld derefter bær og væske igennem en si, så alle kerner og skaller bliver sorteret fra -altså så der kun er koncentreret saft tilbage.
Kog saften op i en gryde, tilsæt æbler og vanilje og lad det koge med og tilsæt sukker. Smag til undervejs, så det ikke bliver for sødt.
Når æblerne er kogt ud, laves der en geleprøve af marmeladen (læg en skefuld på en kold tallerken, og se om det stivner, som det skal). Hvis ikke, kan man tilsætte lidt ekstra geleteringsmiddel.
Hæld til sidst marmeladen på rene, skoldede glas, og sæt dem på køl med det samme.

OBS: Gem evt. lidt af havtornsaften, kog den op med et par æbler skåret i både, rester af kerner og skaller fra tidligere. Når det har kogt 10 min., sies saften igen, og den rene saft blandes med rørsukker efter smag. Man får den lækreste energiholdige saft, der kan drikkes rent, eller blandes med vand til saftevand