søndag den 6. oktober 2013

Quesadillas med fyld og ærtepesto

Quesadillas er to tortillas lagt sammen med fyld, revet ost og bagt på panden.
Det er en nem, hurtig aftensmad, der kan serveres med forskelligt tilbehør. Vi spiste det med ærtepesto, og det fungerede rigtig fint sammen med.


Til 4 personer skal du bruge:

Quesadillas
6 fuldkornstortillas
1 finthakket løg
2 peberfrugter skåret i tern
4 tomater - renset for kerner og skåret i tern
Ca. 200 g revet ost
1 pk. Parmaskinke
Salt/peber
Olivenolie

Svits løg, peberfrugter og tomater i en gryde i lidt olie og smag til med salt og peber.
Hæld lidt olie på en pande. Læg 1 tortilla på panden, fordel lidt af løg/peber/tomatblandingen på, drys med revet ost og slut med list skinke. Læg derefter en tortilla på toppen. Steg til osten er smeltet og vend de sammenlagte tortillaer, så de også steges på den anden side. Gør dette med alle 3 sæt, og skær i slices inden servering.

Ærtepesto

100 g ærter
40 g parmesan
 1 fed hvidløg
15 g. salte mandler hakket i stykker
Salt/peber

Blend alle ingredienser groft. Smag til med salt og peber og server til de varme quesadillas.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar