Min weekend har stået på bryllup, dejlig mad og fest og farver. Men ikke noget, der blev kreeret i eget køkken. Derfor bliver dette indlæg blandet med lidt stemningsbilleder og opskrift på en kæmpe trøffel, som brudeparret fik som en del af underholdningen.
Og så til trøflen. Bruden er ret glad for trøfler, og derfor havde vi som en del af underholdningen lavet en basse af en trøffel til dem. 1,6 kg vejer den!.
Opskriften:
ca. 1 springform med bagt chokoladekage
1 færdig købt mazarintærte
Ca. 2 spsk. kakaopulver
200-300 g. hindbærmarmelade
1 flaske romessens
Krymmel
Kagerne smuldres, kakao og marmelade røres i sammen med romessens. Vurder undervejs hvor meget marmelade der skal bruges, for at kagen hænger ordentlig sammen. Tril den til en stor kugle og rul den i krymmel. Sæt kæmpetrøflen på køl, så de sætter sig.
Nb. Man kan selvfølgelig også lave små almindelige trøfler i stedet:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar