søndag den 9. juni 2013

Velkommen til min blog - Opskrifter, oplevelser og optur:-)

Første indlæg på min blog er endelig klart -det skal fejres med en kage...

I går var vi på familietur til Aalborg Zoo, og derfor var der pakket madpakker, snacks og kage ned i køletasken.
Kagen var virkelig lykkedes. En fantastisk brownie med cremet top og lækkerier ovenpå. Smagfuld, cremet, let saltet, chokoladetung sag, med sprød skorpe.



 
Opskriften er fra Leila Lindholms "One more slice", og kommer her inkl. de småjusteringer jeg lavede.
 
Til en bradepande bruges følgende:
350 g blødt smør
6 dl. sukker
3 dl. god kakao (jeg brugte Valrhona)
1 dl lys sirup
1 tsk. salt
6 æg
3 dl. hvedemel
 
 
Smør og sukker piskes lyst og cremet, hvorefter kakao, sirup og salt røres i. Æggene røres i et af gangen, og til sidst vendes melet i massen.
Kagen bages i 30-35 min. ved 175 grader.
 
Når kagen er afkølet laves den cremede top:



 
1,5 dl. piskefløde
0,5 dl. mælk
1 dl lys sirup
200 g. god mørk chokolade


 
Fløde, mælk og sirup koges op. Flødeblandingen tages af varmen og den finthakkede chokolade røres i til masse bliver ensartet og blank. Glasuren hældes over kagen, hvorefter man putter lækkerier på toppen. Jeg brugte salte peanuts, hakket Milka chokolade, usaltede pistacienødder og miniskumfiduser - lækker, lækker kage til alle lejligheder!

Så er vi ligesom i gang, ikke?

4 kommentarer:

  1. Tillykke med din nye blog, Sussie :-)
    Jeg ser frem til at følge dine køkkenkreationer. Det er altid dejligt med lidt inspiration, og kagen skal da helt klart afprøves :-)

    Held og lykke med det hele :-)
    Mange hilsner
    Jeanette Grauballe

    SvarSlet
  2. Whey hvor ser det lækkert ud! Den må prøves :) Tillykke med bloggen, jeg glæder mig til at følge dine opskrifter og ideer :)
    Kh Marie

    SvarSlet
  3. Nøj den ser god ud - den skal helt klart prøves. Tillykke med din nye blog, glæder mig til at følge med og blive inspireret :-)
    Knus Stine

    SvarSlet
  4. 1000 tak for jeres kommentarer piger - det varmer:-)
    Gå endelige i kast med kagen. Den er nem, sjov og smager bare virkelig godt.

    KH Sussie

    SvarSlet